I vores artikel i Dagens Byggeri vil vi tilbage til den tillidsbaserede bygherrerådgivning, hvor vi som sparringspartner bliver ved bygherres side, til projektet er afleveret.
Der er forskel på, hvor man er i livet – om man sår frø eller om man har travlt med at høste. Fordi vi er unge iværksættere, har vi ikke travlt med at høste, men derimod at skabe grobund for langsigtede samarbejder baseret på gode relationer, siger brødrene Rasmus (tv.) og Nickolai Brade, der brænder for tillidsbaseret og transparent bygherrerådgivning og projektledelse.